Vores medarbejdere

Alle vores kompetente medarbejdere sørger døgnet rundt for, at vores kunder kan komme hurtigt tilbage til hverdagen – 365 dage om året, uanset vind og vejr.

Det er de 1800 ansatte, heraf ca. 330 i Danmark, der er nøglen til vores succes, og med værdierne couragous, trustworthy and caring, som betyder mod, troværdig og omsorg, driver de Recover frem mod vores vision.

Fugttekniker

Fugttekniker

Betina

Som fugttekniker hos Recover er du specialist. Da Betina startede hos Recover havde hun allerede erfaring som fugttekniker, og behøvede derfor ikke at komme igennem vores interne fugtteknikeruddannelse. Betina fortæller om sin arbejdsdag:

"Når du får en ny sag, så ringer du ud til skadelidte, laver en aftale og tager ud på det aftalte tidspunkt. Så får du lavet de målinger og de tiltag, som der nu er blevet beskrevet fra den opgave, du har fået fra forsikringen af.

Så tager du en masse billeder, og får lavet en rapport, der beskriver; hvad er skaden, hvad skal der laves, hvilke håndværkere skal der på.

Herefter sender du rapporten ind til forsikringen til godkendelse samtidig med, du laver regnskab for at finde ud af, hvad koster det forsikringen at have os på, for at udføre det her arbejde. Hvad for noget affugtning skal der på, hvad skal der til, er der noget der skal demonteres, er der noget der skal hugges op.

Hvad er det lige der skal til for, at skadelidte kan komme tilbage til en normal hverdag igen."

Sanitør

Sanitør

Kenneth

Kenneth er uddannet slagter, men trængte til at prøve noget andet efter at have været på slagteri i 5 år, hvor han havde en del med ledelse at gøre. Kenneth fortæller kort om skiftet:

"Det er lidt en omvæltning i forhold til den verden jeg havde før, hvor det var en ensformig hverdag, og nu er det blevet en meget anderledes hverdag, hvor man prøver en masse forskelligt – dét kan jeg godt lide!"


Hos Recover plejer vi at sige, at der ikke er 2 dage, der er ens. Netop dét er også noget Kenneth nævner, som det han godt kan lide ved arbejdet:

"Det er forskellige ting, man laver, det er ikke det samme hver dag. Jeg hader at være på den samme arbejdsplads hver dag. Så jeg kan godt lide at den ene dag, der kan det være, du har en med skimmel at gøre, og den anden dag kan det være, du bliver kaldt ud til en brandskade eller nødrengøring osv. Jeg kan godt lide, det er forskellige opgaver."

Teamleder industri

Teamleder industri

Anita

Hos Recover har vi flere forskellige services, bl.a. industriservice. Anita er teamleder for industri i Randers, og fortæller kort, hvad arbejdet betyder for hende:

"Arbejdet betyder alt. Det gør det. Fordi jeg er glad, hver dag jeg står op. Jeg er glad for at komme på arbejde. Både for opgaverne, men også for kollegaerne. Vi er så tætte sammen, at det der bånd man har til hinanden, at det gør bare, at man glæder sig hver dag til, at man skal afsted. Vi er ligesom nummer 2 familie, fordi vi er så meget sammen som vi er."


Anita startede sin rejse i Recover som sanitør, men blev sidenhen teamleder:

"Jeg er blevet lidt mere selvstændig. Fået lidt mere tro på mig selv. Jeg havde aldrig i mit liv drømt om at jeg skulle være teamleder, overhovedet. Og der tror jeg, at den der tillid fra vores driftsledere og de andre teamledere har gjort, at man tænker, ”jeg kan godt”, og jeg skal bare springe mere ud i det."

Backoffice

Backoffice

James

James er vores økonomiassistent, som startede ud som vikar. James fortæller om hans vej til at arbejde i Backoffice:

"Jeg kommer fra gulvet, så jeg ser det nok lidt på anden måde end mange andre, da jeg ikke helt forstod hvad backoffice indebar og hvilken funktion de havde, da jeg arbejdede som sanitør. Jeg har fået en forståelse af, at skadeservice omhandler mange andre ting end at løse skadesager."

James fortæller videre om, hvordan han blev økonomiassistent hos Recover:

"Jeg startede som vikar i 2011, hvor jeg derefter blev sanitør, så jeg har oplevet, hvordan det er at arbejde på gulvet. Jeg tog tilbage på skolebænken og blev ansat som elev hos Recover, og jeg er blevet færdiguddannet i november 2020. Jeg sidder i dag som økonomiassistent. I backoffice er to dage ikke ens, der er dage, hvor der er rygende travlt, og så er der andre dage, hvor der er mindre travlt."

Driftsleder

Driftsleder

Mia

Alle vores centre har mindst én driftsleder tilknyttet. Som driftsleder har du det overordnede ansvar, både for de forskellige sager og for medarbejderne.

Som mange andre ledere i Recover, startede Mia også som sanitør:

"Jamen jeg startede som sanitør i Aalborg, og blev så på et tidspunkt løsøreansvarlig, og kom så mere og mere over og fungere som sådan en all-around, og havde også noget med bygning at gøre. Så på et tidspunkt, så manglede der en driftsleder i Randers, og så blev jeg spurgt om kunne tænke mig det. Så det sagde jeg ja til, og det er så 3 år siden nu. Så det gik fra sanitør til teamleder til driftsleder.


Mia har været glad for den udvikling som Recover har kunne tilbyde hende:

"Det har givet nogle personlige udfordringer i og med, at jeg startede som sanitør, så blev teamleder og så driftsleder. Jeg har i hvert fald kunne udvikle mig, så det, synes jeg, er positivt. Det betyder, at jeg har et arbejde, jeg er glad for. Det betyder også, at jeg synes, det er et spændende arbejde, og det er nogle gode kollegaer og gode samarbejdspartnere."

Fugttekniker

Fugttekniker

Benjamin

Hos Recover sørger vi for både oplæring og uddannelse, så du får de kompetencer, det kræver for at blive en del af vores fugttekniske team. Vi har spurgt Benjamin, som er fugttekniker, hvad han mener det kræver at være fugttekniker hos Recover:

"Først og fremmest så skal man have lidt kendskab til fugtteknik, så skal man have styr på noget EDB, og så skal man have et rimeligt godt overblik for at holde styr på det hele. Fordi der er rigtig mange sager, der er gang i hele tiden – selvom vi ikke har nogen folk ude på alle sager, så kører de jo stadigvæk, de kan jo køre over en måned eller to, så det kræver lige at have overblik over, hvornår vi skal have folk derud igen og sådan."

Benjamin fortæller videre om, hvorfor han synes, man skal arbejde hos Recover:

"Det skal man, hvis man gerne vil have lidt udfordringer i hverdagen og ikke have en arbejdsdag, der er ens hver dag. Selvom vi har vandskader og brandskader, og de er jo ens kan man sige, så er det altid forskellige kunder man kommer ud til og forskellige arbejdsopgaver. Og så er det et rart sted at være, det er spændende!"

Sanitør

Sanitør

Winni

Som sanitør i Recover er du vores nøglemedarbejder, og du har i stor grad frihed under ansvar, som Winni også forklarer:

"Jeg synes, lederne er rigtigt gode til at give plads. Man får nogle retningslinjer, og vi har noget, vi skal holde os indenfor og sådan noget, men udover det, så kan vi godt gøre som vi vil, bare resultatet det er godt. Det er dejligt."



Winni fortæller lidt om, hvorfor hun synes det er fedt at være ansat som sanitør i Recover:

"Der er mange gode jobs, ikk? Men der her job her, ikk? Jeg tror vi alle sammen har en skrue løs. Vi er alle sammen lidt specielle, og det gør bare, at der er en hel speciel dynamik og en anden form for humor - og vi kan tage pis på hinanden. Selvom vi er meget forskellige, så er vi også det samme på mange måder, fordi vi alle sammen elsker det job her, og fordi vi alle sammen går så meget op i det og sætter en ære i det. Og det er også fedt at komme ud til folk og se hvor glade de bliver, de er jo evigt taknemmelige. Det er helt fantastisk."

Håndværkerservice

Håndværkerservice

Rune

Hos Recover har vi håndværkerservice, som f.eks. er med til at løse genopbygnings opgaver. Rune er teamleder for håndværkerservicen, og fortæller kort, om hans karrieremæssige vej til Recover:

”Tilbage i 2002/2003 blev jeg udlært som tømrer og kom her til i 2013, og har nu været her i 8 år, og det er gået stærkt, jeg har faktisk ikke haft en eneste dag hvor jeg ikke har haft lyst til at stå op og gå på arbejde."

Vi spurgte Rune om, der er forskel på en traditionel håndværker virksomhed og Recover:

"Ja det vil jeg sige der er, fordi hvis du var ved en almindelig tømrermester, så er det jo kun hovedsageligt tømre arbejdet. Vi hjælper også skadeservice med for eksempel når der er skybrud, så er vi ude og suge vand og afdækning efter brand, så vi favner ret bredt. Dette gør at hverdagen er meget alsidig."

Praktikant

Praktikant

Mia

Hos Recover har vi ofte benyttet os af praktikanter, da det er med til at give dem et indblik i, hvordan det er at være del af en arbejdsplads og give dem noget erfaring, som de kan bruge fremadrettet i deres karriere. Vi spurgte Mia, vores videopraktikant, hvorfor hun valgte at blive praktikant hos Recover:

”Jeg valgte Recover, fordi jeg følte, at det var et rart sted at være, og der var en god energi. Jeg synes også det var fedt, at der var en konkret arbejdsopgave, så man vidste hvad man gik ind til.”


Mia fortæller videre om, hvordan hendes praktikophold har været indtil videre:

”Jeg synes det har været lærerigt, jeg lærer i hvert fald noget nyt hver dag, og det er spændende at være på en anderledes arbejdsplads. Det er også fedt, at man bliver inkluderet i hele virksomheden, f.eks. så har man kontakt med både den administrerende direktør og folkene i ude felten.”

Afdelingsleder

Afdelingsleder

Jeanette

Som afdelingsleder i Recover har du typisk det overordnede ansvar for en hel region. Det betyder, du i høj grad kvalitetssikrer, kigger på handlingsplaner, økonomi og hjælper med at få nye sager i hus. Jeanette fortæller om hendes udvikling i Recover:

"Jamen jeg synes jo, at min rejse har været, at man har startet helt nede som sanitør ikke, og så er man bare ligeså langsomt udviklet sig, og har også fået mulighederne gennem noget uddannelse og noget, hvor man har fået mere og mere på. Og så er jeg nok bare personen, som gerne vil mere, altså jeg synes det er spændende. Jeg kan ikke se mig selv i et job, hvor jeg ikke behøves at tage ansvar, eller ikke behøves og yde noget ekstra. Det er dét, der driver mig. Man må gerne rykke sig en lille smule hele tiden. Og så prøve at være med til at danne nogle rammer for nogle folk, og få nogle flere penge i hus og få det hele til at fungere."

Som afdelingsleder har Jeanette stor erfaring med, hvad det kræver at arbejde hos Recover:

"Man skal kunne lide sit arbejde, det er faktisk det eneste jeg synes det kræver. Og så skal man have – hvis man har kone, mand, børn derhjemme – så skal man have nogle der bakker op om det her. For vi skal stå klar, næsten lige meget hvad, der er planlagt derhjemme."

Teamleder løsøre

Teamleder løsøre

Kirsten

Kirsten er en erfaren medarbejder, som også startede ud som sanitør. I dag er hun teamleder for løsøre:

"Jeg startede i ISS i 1988 og har faktisk været i branchen lige siden. Det er jo mit livsværk, kan man sige. Jeg har været her altid. Og man har da tænkt nogle gange: Skulle man prøve noget andet? Det skulle man måske nok, men jeg ved ikke hvad det skulle være. Det er mit liv på et eller andet plan."


Men hvad er det egentlig, der gør jobbet så fedt for Kirsten?

"At du ikke ved, hvad der sker i morgen, eller hvad der sker om en time. Vi ved jo ikke hvad vi bliver kaldt ud til. Tag f.eks. i går, der siger Karina som vi har inde på vaskelinjen: Jeg er nødt til at køre, vi har fået en akutskade, det er en melsilo, der er sprunget i luften. Vi ved ikke hvad det er, men vi kører – selvfølgelig gør vi det."

Som teamleder har du altså både noget sags- og medarbejderansvar, samtidig med du også hjælper til ude på opgaverne, hvis det kræves.