Pressemeddelelse - 25/10-2024

Recover støtter Knæk Cancer 2024

Recover støtter kampen mod cancer

Hos Recover er én af vores 3 værdier omsorg - det er noget, der gennemsyrer hele vores organisation - og vores medarbejdere yder hver eneste dag en fantastisk indsats, hvor de hjælper vores kunder hurtigt tilbage til hverdagen. Derfor falder det os også helt naturligt, at vi igen i år vælger at give en donation til Knæk Cancer.

De fleste danskere oplever at få kræft tæt ind på livet enten som patient eller pårørende. I dag lever flere end 396.000 danskere med eller efter kræft, det er det højeste antal nogensinde. Det er en fantastisk udvikling, og det skyldes bedre behandlinger, tidligere opsporing og højere levealder, at flere i dag kan leve videre i mange år efter en kræftdiagnose.

Denne udvikling kræver fortsat en fælles indsats. Den indsats vil Recover gerne støtte op om. Derfor har vi valgt hos Recover at donere til Knæk Cancer indsamlingen, som bliver afholdt af TV2 og Kræftens Bekæmpelse.

Donationen til Knæk Cancer går bl.a. til forskning, forebyggelse og patient- og pårørendestøtte.

Vores HR Direktør Esben Fuglsang-Hansen fortæller, hvorfor Recover i år har valgt at støtte op omkring Knæk Cancer:

"Recover er stolte af at støtte Knæk Cancer og bidrage til kampen mod en sygdom, der berører så mange mennesker. Vores donation er et udtryk for vores engagement i samfundet og vores ønske om at gøre en forskel for andre. Vi ved, at kræft ikke bare påvirker de, der er ramt, men også deres familier og venner.
Vi vil alle her hos Recover gerne hjælpe til i så vigtig en sag som bekæmpelsen af cancer, så man som kræftramt eller pårørende kommer hurtigt tilbage til hverdagen.

Læs mere om Knæk Cancer på deres hjemmeside: www.knaek.cancer.dk