FUSION MELLEM RECOVER NORDIC'S DATTERSELSKABER

JK KLOAKSERVICE A/S OG SYDSLAM A/S FUSIONERER

Recover Industri- og Kloakservice A/S

Recover Nordic styrkede sin kapacitet inden for det tunge industriområde med opkøb af JK kloakservice A/S og Sydslam A/S i 2018. Selskaberne har igennem de sidste par år arbejdet tæt sammen med gode resultater, og det har været tydeligt, at vi sammen står stærkest. Derfor er det også et helt naturligt skridt, når JK Kloakservice A/S og Sydslam A/S fusionerer d. 1. juli 2020 og bliver til Recover Industri- og Kloakservice A/S.

Adm. Direktør, Kim Steendahl udtaler: ”Med fusionen ønsker vi at sende et signal om, at vi nu er en fælles virksomhed med mange og stærke kompetencer inden for såvel Kloakservice som Industriservice. Disse fælles kompetencer håber vi, vil komme vores mange kunder til gavn fremadrettet.”

Praktisk omkring fusionen

Fusionen sker pr. 1/7-2020 og selskabets nye navn bliver Recover Industri- og Kloakservice A/S. Det bliver under CVR nr. 20839678 som har været JK Kloakservice A/S hidtidige CVR nr.
Sydslam A/S og JK Kloakservice A/S vil dog fortsætte som binavne og derfor stadig blive anvendt.

Vi fortsætter som du kender os

Med et godt samarbejde på tværs af Recover Nordic ApS, Sydslam A/S og JK Kloakservice A/S gennem de sidste par år, står vi stærkt sammen. Ledelse og medarbejdere vil derfor fortsætte uændret, og vi står som altid klar til at yde en fremragende kundeservice til vores kunder.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med alle vores kunder og samarbejdspartnere.


For yderligere information kontakt:

Kim Steendahl
Adm. direktør Recover Nordic
+45 29 48 71 49
Kim.Steendahl@recover.dk