Om Recover Nordic

Recover Nordic er i dag Nordens største industri- og skadeservicekoncern med omkring 1.800 ansatte, heraf ca. 330 dedikerede medarbejdere i Danmark. Vores forretningsområder har udviklet sig over tid, og spænder i Danmark bredt inden for skadeservice, industriservice, marineservice, indeklimaservice samt en bred vifte af kloak- og heavy spulearbejde og håndværkerservice.

I midt 80´erne blev ISS Skadeservice stiftet. Efterspørgslen efter værdiredning og skadestop efter vand-, brand- og stormskader mv. var stigende fra forsikringsselskaberne. Selskabet blev herfra bygget videre op omkring en 24-7-kultur – og på altid at være standby for kunderne. I årtier har vi således støttet forsikringsselskaberne med rengøring og sanering, Brand- og redningsselskaber med værdiredning efter små og store brande, Politiet med rengøring og sporbevaring på gerningssteder, samt hjulpet virksomheder og det offentlige, som blev ramt af akutte skader og udslip, eller som ønsker rengøring af produktionsapparater og faciliteter på et meget højt plan.

I 2013 bliver ISS Skadeservice i Norge, Danmark og Finland købt ud af ISS af den engelske kapitalfond Agilitas, og vi blev omdøbt til Recover Nordic. I 2014 tilkøbes selskabet Industri- og skadeservicefirmaet Relita i Sverige, hvorved vi blev fuldt repræsenteret i stort set hele Norden.

Igennem de sidste ca. 25 år har vi serviceret rederier og værfter on- og offshore med specialrengøring, skadestop efter skibsbrande og desinfektion af lukkede tank- og røranlæg.

De sidste par år har vi tilføjet håndværkerservice, hvor faguddannede personale hjælper med genopbygning og reetablering efter skader, i udvalgte dele af landet.

Sydslam A/S og JK Kloakservice A/S er seneste skud på stammen, og tiltrådte ”Recover-familien” i henholdsvis maj og september 2018. JK Kloakservice udfører alle former for kloak­serviceopgaver, og Sydslam A/S alle former for tunge industrielle rengøringsopgaver, hvortil begge virksomheder passer godt ind i vores nuværende virksomhedskultur.

Du kan læse mere om Recover Nordic i vores profilbrochure her: Se brochure

DØGNVAGT +45 70 100 888

I TÆT SAMARBEJDE

DÆKKER VI HELE NORDEN